• sliderImg
  • sliderImg
  • sliderImg
  • sliderImg
  • sliderImg
  • sliderImg
  • sliderImg
  • sliderImg
  • sliderImg

E09 Larixvej, Sabro

På en stor dejlig grund i 8471 Sabro, tæt på motorvej E45 ligger dette skønne lille hus fra 1970’erne, tilbagetrukket fra den øvrige bebyggelse på grunden. Huset har egen indkørsel, egen parkering, og egen indgang samt adgang til egen have og gårdområde der kun benyttes af lejerne af dette hus og som i øvrigt er naturligt adskilt fra resten af grunden med træer og buske. Udenfor er der havebord og stole samt om sommeren en Weber grill (kul) til fri afbenyttelse, ligesom huset indeholder WiFi, og et 40 tommer fladskærms Tv. Huset opvarmes med el og solelergi.

Når du åbner åbner døren, står du i entreen. Her er en knagerække til din jakke og skoparkering til dine sko. Forsæt lige ud og du træder ind i stuen. Her finder du en sort hjørnelædersofa, sofabord og nye mørklægnings rullegardiner, samt puder og tæpper til en rigtig hyggeaften eller en lur på sofaen. Der er som beskrevet både tv og WiFi i huset og du skal være velkommen til at bruge det hele som du lyster. Hvis du har et barn eller børn med, har vi mulighed for at sætte puslespil, lego og andet legetøj frem, efter aftale.

I forlænges af stuen finder du køkkenet. Her finder du et nyt køle-fryseskab, kaffemaskine, elkoger og et nyt keramisk komfur med varmluft ovn, samt et funktionelt Retro køkken fra 70’erne med alt hvad hjertet begære af køkkenudstyr til en velanrettet middag. Du må bruge alt hvad der findes i skabene lige fra spagetti, kaffe, kakao og fyrfadslys til mel, sukker og olivenolie, ligesom krukkerne på hylderne er der til samme brug. Det eneste vi beder om er at du selv tager din opvask inden du rejser. Der er også et spisebord med plads til 4 personer. Hvis I er flere kan der sættes stole frem, ligesom vi også har en højstol til et barn.

I den anden ende af stuen er døren ind til et gennemgangsværelse hvor der er 2 enkeltsenge (90x200 cm) med en semi-hård madras og nyvasket nystrøget sengetøj.

Til venstre er der et værelse mere, også med 2 enkelsenge (90x200 cm) med semi-hård madras og nyvasket og nystrøget sengetøj. Der er også en kommode og et tøjstativ til dit tøj. Begge rum har nye mørklægnings rullegardiner.

Til højre i det første værelse er der en lille gang som føre ud til et badeværelse. Her er der et nyt Ifö vandbesparende toilet med automatisk lukkebræt. En lille håndvaske, med hylde og spejl henover. I den separate bruser finder du et helt nyt Hans Grohe brusearmatur og brusehoved, samt en hylde til shampoo mv. Badeværelset er holdt i hvidt og har nye bløde håndklæder, ny badeværelses måtte og nye badeforhæng.

Nede af gangen er der endnu et værelse, her finder du en 140x200 cm dobbeltseng, naturligvis også med nyvasket og nystrøget sengetøj.

De værelser du ikke lejer, låser vi af under dit besøg. Ved aftale kan der sættes en tremmeseng op med sengetøj, dyne, hovedpude mv. Sengetøj, håndklæder, viskestykker, wcpapir mv. medfølger i prisen til det antal personer der er aftalt på forhånd.

Huset ligger tæt på Motorvej E45 ved afkørsel 47/Tilst, hvorfra det er nemt at komme til både Århus, Vejle, Ålborg og Herning ligesom det er nemt at komme til Fårup Sommerland, Legoland, Giveskud Dyrepark, Tivoli Friheden, Kattegatcentret etc.

I Sabro er der indkøbsmuligheder i form af Rema1000 og DagligBrugsen, ligesom der findes to pizzariaer der begge er medlem af Hungry.dk og Just-Eat.dk (og derfor levere mad). Ca. 300 meter fra huset findes der en stor legeplads til børn, fodboldbane samt en naturlegeplads med dyr der kan fodres.

Huset er et IKKE-ryger hus, men det er naturligvis tilladt at ryge udenfor, alt det du ønsker, blot du husker at bruge askebægeret.

Da det er vigtigt for os at huset altid fremstår rent og pænt til vores gæster, har vi valgt at tillægge et rengøringsgebyr på 250 DKK uanset længde af ophold og uanset antallet af gæster. 

Åbent: 1/1 - 31/12

Kontaktoplysninger og booking:

Aksel & Anette Toft
Larixvej 6
8471 Sabro
Tel: +45 4126 4204

email: anette.aksel@gmail.com

1 Hus
Pris pr. nat v. 1-2 personer: 349 DKK
herefter 100 DKK pr. person

We speak English

Wir sprechen deutsch


Eget toilet/bad

Opholdsrum

TV / Radio

Køleskab

Adgang til vaskemaskine

Eget køkken

Kaffemaskine

Barneseng

Ingen kæledyr

Ikke-ryger hus

Legeplads

Internetadgang

Adgang til have

Afstand til strand
15 km

Afstand til indkøb
300 m

Afstand til lufthavn
30 km

Afstand til tog
15 km

Powered by Søgaard & Co.

NET B&B Danmark v. Malene Ryberg Christiansen  · Hans Dyres Vej 20 · 9300 Sæby · Tel: 5049 4230 · Info@net-bb.dk